Forside Artikler Andagter Vidnesbyrd Kirker Sang Links Hvem er jeg Kontakt

De dødes virkelighed på den anden side af døden

Kære læser, du som besøger min hjemmeside og læser denne artikel.

Gud kalder, og har kaldt på dig mange gange i livet. Det kan være noget du har hørt i radio eller tv, måske du har læst noget, ja, måske har du mødt en kristen eller besøgt en kirke og deltaget i Gudstjenesten. Gud magter at lede vor skridt så vi kan få tilbudt frelsen og troen på Jesus.

Vi læser i Lukas 16.19-31 (læs eller lyt på www.historienomjesus.dk), en fattig og en rig . Begge dør, begge oplever, at der er en virkelighed på den anden side af døden.

Den ene vederkvæges og trøstes, den anden pines. Den fattige, og den rige. (Det skal siges, at være fattig ikke giver en adgang til himlen, det er kun troen på Jesus og ens synders tilgivelse der giver adgang.)

Det er ikke sikkert at den rige vidste besked om hvad der skulle ske bagefter døden, men det kan siges med sikkerhed, at det var en brat opvågning for ham, den ene til glæde, den anden til pine og fortrydelse.

Men hvorfor lade stå til ved ikke at tage et valg, men tro mig, gør du ikke noget, er det også et valg. Hvorfor ikke vælge Gud og Jesus til? Hvorfor ikke følge Ham og komme i en kristen kirke, komme i et fællesskab? Det drejer sig om livet at du vælger Gud og Jesus. Det er sandt at sige et spørgsmål om liv og død.

5 Mosebog 30:19
Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Så vælg da Livet, for at du og dit Afkom må leve,

Enten lader du Jesus være betaling for dine synder, ja hele dit liv, eller du betaler selv ved at gå fortabt. Men vid dog, at der er ikke nogen udgang fra helvede når man først er havnet der, det er evigt. Samme kan siges om dem der vælger himlen og deres synders forladelse. Evigt skal de troende bo hos Gud i himlen.

Ja, Gud kalder, men istedetfor at tænke, "jeg venter, det går jo alligevel". Men pludselig er det forbi, pludselig er kaldet forstummet. Det der var så tydeligt en gang, er ikke tydeligt mere, hvad gør man så? Er det for sent?

Jeg kan ikke sige at Gud altid vil blive ved; Gud er godt nok tålmodig, men vi kan vrage så meget at Gud måske siger: Jamen, det var det han/hun ville, så må jeg lade dem.

Så vælg da livet, at du må leve.